Anmeldelse

Baronen bag “Sylfiden”

Sylfiden er en af verdens mest opførte balletter. Men hvem har skrevet musikken? Det har Herman Severin Løvenskiold, en dansk komponist fra midten af 1800-tallet, som fik en meget usædvanlig skæbne.
Det kan man læse om i den første bog, der nogensinde er skrevet om Løvenskiold. Ballet- og kunsthistorikeren Ole Nørlyng står bag den detaljerede, men letlæste fortælling fra guldalderens København. Grundige fodnoter og en dækkende værkfortegnelse gør bogen til en tilfredsstillende gennemgang af et ubelyst kapitel fra den danske musikhistorie.

En adelig dilettant
Løvenskiold var bare 21 år, da han i 1836 skrev sit livs succes, musikken til Bournonvilles ballet Sylfiden. Hverken før eller efter nåede han en anerkendelse på lignende niveau. Udgangspunktet var ellers fremragende, for Løvenskiold var et vaskeægte naturtalent, rost af Mendelssohn, Schumann og Liszt, og velhavende nok til ikke at skulle arbejde for føden. Herman Severin Løvenskiold var nemlig født som baron, og mulighederne stod i kø for ham, både i form et medfødt netværk og en direkte adgang til Det Kgl. Teater.

Herman_Lovenskiold

Mellem Weyse og Gade
Men den særstatus blev et problem for ham i enevældens sidste tid, 1840’erne, hvor Løvenskiold peakede som komponist. I fagmiljøet blev han kritiseret for at have ufærdig kompositionsteknik og en overfladisk smag. Af publikum og tidens stærkt satiriske presse blev han rent ud sagt voksenmobbet på grund af sin adelige herkomst, der var nyttesløs overfor de manglende kunstneriske succeser.
Efterhånden stod det klart for alle, at Løvenskiold ikke kunne måle sig med de jævnaldrende (borgerlige) komponister J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade, der havde måtte gøre et større benarbejde – og lært af det. Løvenskiold klyngede sig til sin forbindelse til kongehuset, men det lykkedes ham ikke at blive gamle Weyses efterfølger som hofkomponist, og da hans velynder Christian d. 8. pludseligt døde, forsvandt baronens royale karriere.

Et borgerligt alter ego
Historien er rig på skuffede “one work composers”, og også for Løvenskiold gjaldt det, at hans enlige succes blev en kilde til frustration. Måske det ville have trøstet ham, hvis han havde fået at vide, at Sylfiden ville blive et af de mest opførte danske stykker overhovedet, ifølge Nørlyng på et niveau, der kan måle sig med Jacob Gades verdenskendte Tango Jalousie.
Skæbnens ironi at baron Løvenskiold inden sin død som 55-årig i 1870 nåede at få fin succes som populær dansekomponist under det borgerlige pseudonym Fridolin Carlsen.

 

Ole Nørlyng: Sylfidens komponist. Herman Severin Løvenskiold.
Forlaget Falcon , 2015
126 sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *