WordPress

Herbert Blomstedt – 90 år med musik og mission

Mission Musik er den dobbelttydige titel på denne nye tyske bog om dirigenten Herbert Blomstedt. Musik og mission har været nøgleordene i hans lange liv, og som musikalsk missionær opfatter han koncerter som gudstjenester. Magre, uforanderlige Blomstedt har passeret de 90 år, og den ligeledes ret tynde bog ligner på enhver måde et stjerneportræt rippet for glamour. Til gengæld er indholdet helt i top. Ganske i Herbert Blomstedts ånd.
Den tyske musikjournalist Julia Spinola har fulgt Blomstedt gennem flere måneder. Bogen består af otte lange samtaler, der er foregået i forbindelse med koncerter rundt om i Europa. Andre har fundet sted på rejse i biler og flyvere, hjemme i Blomstedts bogfyldte lejlighed i Luzern eller om sommeren i hans svenske ødegård.

Julia Spinola er ikke bare en samtalepartner, men en rejseledsager, en ”chaperone”, og den professionelle kontakt mellem de to er på et meget højt niveau. Hendes fokuserede, oplyste spørgsmål om kunst, historie og tro er præcis, hvad Blomstedt helst vil tale ud fra. Hans synspunkter er befriende klare og perfekt formulerede, hvad enten det gælder gudstroen i Bachs h-mol Messe eller den høje moral hos Dresdens Statskapel i DDR-tiden. De afklarede standpunkter er ikke påståelige – tvivlen har altid fulgt ham, får man at vide, og Blomstedt fremhæver gerne de personlige og faglige fejl, han gennem årene har lært af. Men når musikken skal gennemprøves og opføres, er tvivlen og fejlene væk. Endeløse studier og grundige overvejelser gør, at Blomstedt altid præcis ved, hvad han vil.

Herbert Blomstedt genfortæller i løbet af bogen stort set hele sin livshistorie, og derfor er den i praksis en selvbiografi. Han svarer beredvilligt på alt, hvad der har med hans religiøse baggrund at gøre. Hans forældre var adventister, der egentlig var udvandret til USA, men som blev sendt tilbage til Sverige for at missionere. Faderen var prædikant og uhyre dogmatisk. Alligevel beundrer Blomstedt stadig hans kompromisløshed, og adventisternes fundamentalisme har han aldrig selv veget en tomme fra. Med sine egne ord ”kender ham Bibelen ret godt”, og den kristne etik gennemfarver simpelthen alt, hvad han beskæftiger sig med.
Tidsspilde og lediggang er en synd, lærte han som barn, og i en alder af 90 går al hans tid stadig med arbejde og studier. De praktiske besværligheder ved at være adventist taler han gerne om, for heller ikke de har nogensinde været til diskussion. Helt tilbage til studentertiden har det været et ultimativt krav for ham at undgå orkesterprøver i sabbatten fra fredag aften til lørdag aften. Når Spinola har haft konversationer med ham i sabbatsdøgnet, har samtalen heller ikke måtte optages, for så tæller det som arbejde.

Familien Blomstedt, 1945. Herbert yderst til højre, 18 år gammel.

Blomstedt fremhæver med stor beundring sine vigtigste lærere, især hans ungdoms violinlærer og dirigenterne Igor Markevitch og Tor Mann. Mere kort i mælet er han når det gælder hans absolutte modsætning, Leonard Bernstein, som underviste ham i USA, men igen sørger Blomstedts livssyn for klare linjer. Det virker helt logisk, at han ved det sidste møde med Bernstein måtte forlade hans selskab, fordi han ikke kunne holde ud at overvære sin lærers fysiske og moralske forfald.
Man hører ikke nærmere om hvilke perioder og ansættelser i Blomstedts karriere, han regner for mere succesrige end andre. Alle samarbejder har åbenbart ført til de bedst mulige resultater, og det udtrykker han taknemmelighed over. At hans musikalske smag har skiftet, lægger han derimod ikke skjul på. Med selvindsigt fortæller Blomstedt om at være inkarneret antiromantiker i efterkrigstiden og først sent i livet at opdage musikken af Mahler og Bruckner. Det udvikler sig stadig, for som 85-årig bestemte han sig for, at det nu var tid til at arbejde med musikken af den svenske senromantiker Wilhelm Stenhammar. Læseren er med, da Blomstedt slutter en cirkel ved at dirigere Stenhammars gamle orkester i Göteborg med Stenhammars dirigentstok og hans manchetknapper i skjorten.

Bogen er fremragende gennemskrevet og redigeret. Den er helt uden sludrende tomgang og de synlige fuger, der martrer så mange samtalebøger. Her er ingen gentagelser, men en stærk, rød tråd. Bogen er kun udgivet på tysk, men er så klar – og lidt gammeldags – i sproget, at den ikke er vanskelig at læse. Tættere på Herbert Blomstedt vil ingen anden bog nok komme.

Herbert Blomstedt. Mission Musik. Gespräche mit Julia Spinola
Henschel Bärenreiter, 2017
183 sider. 24,95 Euro

 

Læs mere om bogen her

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *