Kammermusik på Svalbard  (2)

Man kan godt høre klassisk musik på Svalbard – engang i mellem. Det lokale kor opførte i sidste uge Mozarts Requiem sammen med en gruppe tilrejsende musikere fra Oslo. I Svalbard kirke, verdens nordligste, er der også små koncerter af og til. Men en hel klassisk musikfestival, Arctic Chamber Music Festival, det er noget nyt.

Idéen kommer fra Nordnorsk Symfoniorkester. Orkestret blev dannet i 2009, da man slog to klassiske basisensembler fra Tromsø og Bodø – der vel at mærke ligger med 700 km afstand – sammen. I 2013 spillede det nye orkester for første gang på Svalbard, og siden er man taget herop ca. en gang om året, både med hele orkestret og i mindre konstellationer.
”Det er ganske dyrt at rejse hertil med et orkester,” siger Nordnorsk Symfoniorkesters programchef, Catharina Roos Bilsbak. ”Så i 2016 begyndte vi at arbejde med festivaltanken for at få mest muligt ud af pengene.”

Arctic Chamber Music Festival er ikke kun for de knap 2.000 lokale indbyggere i Longyearbyen. “Det er vores ambition, at vi kan tiltrække en ny slags gæster til Svalbard”, siger Catharina Roos Bilsbak, der hentyder til de typiske ”macho-turister”, der tager på ekspedition i snescootere eller på ski og har isbjørneriflen med i bagagen. For turistindustrien heroppe har fundet ud af, at nogle gæster faktisk foretrækker korte rundture i stedet for at være væk i hele og halve dage. Og nogen vil måske allerhelst kombinere natur med kultur?

Den klassiske musik skal passes ind i de særlige forhold på Svalbard. Programchefen vil ikke præsentere et ceremoniel af storbyens finkultur. ”Vi vil satse på det nære, det ægte i oplevelserne. Komme publikum i møde ved at give introduktioner til musikken. Og orkestret optræder ikke i kjole og hvidt”, pointerer hun.

Programchef Catharina Roos Bilsbak

Festivalen rummer mange arrangementer i betragtning af, at det er en debut. I løbet af de fire dage er der 17 koncerter, fordelt på 7-8 spillesteder i Longyearbyen. Koncerterne er ret korte, og alle er uden pause. Det gør det ikke nemmere for arrangørerne, men nemmere for publikum, hvis man er nysgerrig og vil prøve noget uvant.

Det største spillested er ”Huset”, en stor bygning i Nybyen, der var hovedby her indtil 2. Verdenskrig. Men i 1943 blev alt bombet sønder og sammen af nazisterne, og den nuværende Longyearbyen ligger et par kilometer længere nede af vejen. De spredte huse i Nybyen synes ganske øde. Men Huset er en prægtig bygning, der fortjener at blive stavet med stort H. Gennem årene har det været anvendt til både hospital, biograf og forsamlingshus. I dag rummer det to restauranter og en imponerende vinkælder med ædle franske vine, fornemme champagner og et portvinssortiment tilbage til 1880’erne. Og på øverste etage en pragtfuld sal i uspoleret 1950’er stil, med plads til nogle hundrede gæster og med verdens mindste kongeloger (2 stk).

“Huset”, det gamle forsamlingshus

Flere af festivalens koncerter er placeret i det moderne Kulturhuset fra 2010, der ligger i centrum af Longyearbyen. Her er der flere forskellige muligheder og rum, og man finder også Svalbards eneste Steinwayflygel. Flyglet blev i sin tid udvalgt af pianisten Håvard Gimse, der selv er på festivalprogrammet i år.
Et helt andet spillested er Gruve 3, en nedlagt kulmine, der siden 1990’erne har været anvendt til forskellige arrangementer. Minen er valgt til festivalens “site specific” opførelse af Sjostakovitjs isnende, trøstesløse Strygekvartet nr. 8 i versionen for strygeorkester. Orkestret afprøvede det i november sidste år – og den tilsigtede virkning var meget stærk, husker Catharina Roos Bilsbak.

Festivalen er kort sagt en ambitiøs debut. Noget ganske andet end de kulturelle nålestiksoperationer, man måske kunne have forventet, at Svalbard må nøjes med.

– Hvorfor gør I det? Har I som nordnorsk orkester en forpligtelse overfor Svalbard?

“Den norske nation har en forpligtelse”, siger Catharina Roos Bilsnak, efterfulgt af en sigende pause. ”Vi i orkestret synes, det er naturligt for os at spille her. Vi vil dele musikken med så mange som muligt, styrke hinanden og styrke Nordnorge. Vi vil vise landsdelen frem som et sted, der har kundskaber og kultur.”
“I år føler vi os lidt frem i år og prøver at finde balancen. Hvor mange koncerter, der skal være, hvilke lokaliteter og hvilke medvirkende. Det gælder om at komme i gang. Og så håber jeg, det kan udvikle sig til også at involvere flere kunstformer og perioder.”
Sporet er lagt ud – og festivalerne i 2019 og 2020 er allerede annonceret på hjemmesiden.

 

Læs mere om Arctic Chamber Music Festival her

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *