Musikhistorie

Med Carl Nielsens far på spillejob

I 1913 foretog Carl Nielsen en både rørende og sigende handling, da han orkestrerede en gammel melodi, hans far havde lavet: Højby Skyttemarch. Carl Nielsens far, Niels ”Maler” Jørgensen, var ikke bare maler, men i lige så høj grad spillemand. Med sit arrangement hyldede Carl Nielsen sine rødder i stedet for at negligere dem. På et tidspunkt, hvor han selv var på toppen af kultureliten, anerkendte han livskraften i sin fars enkle, naive musik.

Niels Maler tog som regel sine drenge med ud og spille. I Min fynske barndom fortæller Carl Nielsen om dengang han som 9-årig for første gang spillede en af sine egne melodier til et bal. Det var en polka med en gennemgående synkopering. Niels Maler kiggede misbilligende på ham, men begyndte alligevel at spille andenstemme til. Bagefter kom fars kommentar: ”Du skulle hellere lade være med de kunster, det er ikke til at danse efter”.

Carl Nielsen respekterede de gamle spillemænd højt og glemte dem aldrig. Min fynske barndom kan dog suppleres med andre kilder. I erindringsbogen fortæller Carl Nielsen, at Højby Skyttemarch (som i øvrigt er glimrende) var det eneste stykke, hans far skrev, men det er ikke sandt. I arkiverne har man sidenhen fundet flere håndfulde af Niels Jørgensens polkaer, valse og mazurkaer. I Carl Nielsen-året 2015 blev de små melodier fra nodebøgerne taget op af et par unge fynske folkemusikere, og selv om stilen hos Niels Maler ikke rummer overraskelser, er det et klingede missing link at høre hans musik.

De to violinister Nikolaj Forskov Eriksen og Christoffer Dam har også lavet en cd med musikken. Her er melodierne bearbejdet og arrangeret til en moderne, konceptuel helhed, som Niels Maler nok ville have omtalt i noget kraftigere vendinger end den, han brugte om Carl Nielsen første polka. Det er ikke hovedsagen i dag, hvor Niels Maler træder frem som en personlighed, det er værd at interessere sig for.

I antologien I Fyn er alting anderledes kan man læse mere om 1800-tallets fynske spillemand, blandt hvem Niels Maler var en af de bedste. Seks spillejobs om måneden havde han i gennemsnit i de år, hvor Carl Nielsen var dreng, og et spillejob i laden kunne dengang vare et halvt døgn. Carl Nielsens bror Valdemar huskede: ”Vi mødte kl. 7 om aftenen og blev ved til kl. 7 næste morgen. Så var vi så støvede, at vi kunne skrive vore navne med fingeren på ryggen af hinanden.”
Anekdoten er meget mere end et vidnesbyrd om hygiejnen dengang, den er udtryk for, at Niels Maler og hans sønner virkelig havde “taw”: Det rytmiske schwung, der skaber dansen, og som tydeligvis gik i arv fra far Jørgensen til søn Nielsen.

Læs mere om cd’en “Spillemand” her.

Læs om antologien “I Fyn er alting anderledes” her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *