Kommentar Musikhistorie

Nøddeknækker med rørfløjter og marcipanhyrdiner

Tjajkovskijs ballet Nøddeknækkeren slutter med en fest i Sukkerland. For at fejre den lille pige Claras gerninger, arrangerer Bolsjefeen en hel parade af danseindslag. Forskellige lækkerier optræder i dette divertissement: Kandiserede blommer, chokolade, peberkager og dertil kaffe og te, kagebordets varme drikke. Hvert lækkeri kommer fra et nyt land og giver Tjajkovskij mulighed for at lege med eksotiske træk, f.eks. kinesiske virkninger i tedansen og arabiske i kaffedansen.

Undervejs i divertissementet kommer den lidt skuffende satstitel, Danse des Mirlitons, der gerne oversættes til ”Rørfløjternes dans”. Altså primitive blæseinstrumenter lavet af f.eks. pilegrene. Men hvorfor til Bolsjefeens sukkerfest? En rørfløjte er jo hverken slik eller sukkergodt.

Det viser sig, at mirliton på fransk er et instrument, der minder lidt om en kazoo. Ordet har været brugt helt tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Dette enkle instrument inspirerede til en fransk konditorkage, en fløjteformet vaffelkage med cremefyld, som altså også hedder mirliton. Det er disse ”fløjtekager”, Tjajkovskij tænker på i sin ballet. Det giver absolut mening i sammenhængen, og Tjajkovskij understreger det ved at lade satsens tema spille af tre (tvær)fløjter.

Et fransk barn med en mirliton-kazoo

En fransk mirliton-kage

Forvirringen omkring denne satstitel øges, når man i den engelsksprogede verden af og til kalder den Dance of the Danish Marzipan Shepherdesses. Selv om marcipan allerede på Tjajkovskijs tid var en dansk eksportartikel, har produktet marcipanhyrdinder ikke overlevet til i dag – hvis det da nogensinde har eksisteret. De danske marcipanhyrdiner er da også en senere tilføjelse, lavet af den store amerikanske koreograf George Balanchine, som fandt på flere af den slags tilføjelser til sin udgave af balletten.

En billede fra en opsætning af Nøddeknækkeren med “danske marcipanhyrdinder”. “Rørfløjten” ligner her en sukkerstang snarere end en fransk konditorkage.
På billedet øverst i artiklen ser man derimod en tegning af det originale kostume fra uropførelsen i 1892. Her har kostumedesigneren Ivan Vsevolozhskij placeret kagen (med datidens snoede konditorpynt) som hat, og gennemført designet i resten af danserindens dragt. Hun er en “mirliton”, der spiller på “mirliton”. Meget vittigt – og helt i pagt med Tjajkovskijs musik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *