Liste

Verdens værste værktitler

At finde på den rette titel til et stykke musik kan være altafgørende. Tågen letter – den halve sejr er hjemme allerede inden første tone er sat an!
Andre komponister er sluppet mindre heldigt fra opgaven. Nogle værktitler er blevet ødelagt af tidens tand, andre skulle simpelthen aldrig have være fundet på. Her er en personlig top-10 over de værste danske værktitler – med de værste til sidst…

10
Trillingbrødrene fra Damask
En titel, der i 1831 kunne give damerne blussende kinder af forventningsfuld spænding. I dag lyder den som et påfund af Monty Python. Hvem trillingbrødrene er og hvad de foretager sig i dette syngespil af Kuhlau og Oehlenschläger har ingen interesseret sig for i lang, lang tid.

9
Sinfonia Svastica
Ja, det kunne han jo altså ikke gøre for. Louis Glass var en stor tænker og meget belæst indenfor religion og filosofi. I 1920 skrev sin flotte 5. Symfoni, Sinfonia Svastica, over hagekorstegnet, som oprindeligt er et indisk symbol på livets cyklus. Få år senere gav Hitler sit eneste større bidrag til dansk musikhistorie ved at gøre symfoniens titel fuldstændig uantagelig.

8
Yrsa
Nu skal man ikke tro, at denne nationalromantiske ouverture lige så godt kunne have heddet Irma eller Yvonne. Yrsa er et stateligt kvindenavn, oldnordisk og royalt, men i dag giver det alt for mange associationer til biroller i lystspil fra Nordisk Film. Ouverturen til skuespillet om dronning Yrsa er ellers en af J.P.E. Hartmanns største bedrifter.

7
Kålmusik
Et fluxus-værk af Niels Viggo Bentzon, da han var allermest glad i låget. Enten er titlen enormt god eller også er den bare åndssvag. Det er ikke rigtig til at finde ud af.

6
Sydvest, Sweater og Shag
Kan man forestille sig tre mere umoderne genstande? Poul Schierbeck drømte sig langt ud i Kattegat, da han i 1927 skrev dette kække klaverværk. Tanken om ham selv udstyret med gummihat, islænder og snadde gav inspiration til fem satser, der fik undertitlen Maritime Smaarids.

5
Feldspat
Gunnar Berg skrev musik, der var hård som flint, og det var ikke nogen helt tosset idé at opkalde denne klaversuite efter en bjergart. Hvis jeg var komponist, ville jeg dog nok prøve at undgå titler, hvor stavelsen ”spat” indgår.

4
Storstrømsbroen – en symfonisk vision
Dansk ingeniørtekniks sejr over Smålandshavets natur var en af årets store begivenheder i 1937. Og lige fra dag 1 blev broen benyttet af hele 400 biler – dagligt!
Den unge Svend S. Schultz blev så betaget af byggeriet, at han fik inspiration til et orkesterværk. Desværre virker både emnet og titlen helt igennem umusikalsk, og der er da så vidt vides heller ingen, der siden fået visioner af at kigge på Storstrømsbroen.

3
Nu er sæden lang og gul
Her bliver det lige lovlig eksplicit. En sang af Jeppe Aakjær, hvor bonden beundrer sine afgrøder, og hvor den symbolske forbindelsen til mandlig frugtbarhed vælter frem:
”Ja, nu letter vi vor Krop / og saa spænder vi vor Næve om den krumme Knag; / og saa segner Sæden ned”…
Sangen har fået melodi af bl.a. Kai Normann Andersen (den indgår i hans operette Når bønder elsker), men den bedste er af Charles Kjerulf og findes i 5. bind af Danmarks Melodibog. Den kan forstås eller misforstås alt efter temperament.

2
Tre sange på Volapük
Engang troede nogen, at verden ville blive frelst, hvis alle kunne tale det samme sprog. Og det skulle altså partout være et nyt kunstsprog, ingen havde som modersmål: Volapük.
Sproget led en endnu krankere skæbne end esperanto, og det samme gælder i høj grad de tre kærlighedsdigte på volapük, som stakkels August Enna satte i musik i 1887.

1
Karl den Femtes Morgensang i Lig-Kisten
Ingen over eller ved siden Rued Langgaard hvad angår titler til musikstykker. Han var en af dansk sprogs store fornyere, og man kan læse den tykke fortegnelse over hans værker alene for titlernes skyld. ”Sol-Amok”. ”Farmænd farer til Kontoret”. ”Lille Storsymfoni”… Rækken af påfund er endeløs, grænseløs og hæmningsløs.
I hans sene år blev titlerne nogle gange et værk-i-værket, og storheden i denne sejrende titel er, at man overhovedet ikke behøver høre musikken. Måske var derfor, at Langgaard aldrig skrev Morgensangen helt færdigt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *