Musikhistorie WordPress

Violinkoncert for en grædende klovn

Den danske komponist August Enna (1859-1939) havde sit italienske efternavn fra sin farfar, en siciliansk soldat, der ad omveje endte på Lolland. Her voksede August Enna op i fattigdom og uden nogen særlig understøttelse af sit musikalske talent. Først da han var blevet 17 år og boede i København, fik han musikundervisning. Men så gik det også stærkt. Efter dagens arbejde som ekspedient i en skotøjsforretning tog han timer i violinspil, og om aftenen var han værtshuspianist – fordi værtshuset var det eneste sted, han kunne komme til at spille klaver.

Fra 1881 arbejdede Enna som musiker i Sverige, Tyskland, Polen og Finland og som kapelmester for forskellige teaterkompagnier. Han komponererede alt fra småstykker til operetter, og i 1892 fik han på Det Kongelige Teater opført sit hidtil største værk, operaen Heksen.
Forestillingen gjorde med ét slag August Enna berømt. Heksen blev de følgende år opført på ikke mindre end 40 europæiske scener, og i Prag kaldte man operaen for det mest sensationelle, man havde set siden Carmen og Cavalleria Rusticana.
De kommende årtier skrev han yderligere 13 operaer, der var tydeligt inspireret af tidens italienske operastil, verisme. Enna oplevede en international succes, der var uden lige blandt danske komponister.

August Enna, år 1900

August Enna var en lille, korthalset mand med et rundt hoved og intense, mørke øjne. Hans eksotiske udseende var noget man bemærkede i Danmark dengang. Han talte med lollandsk dialekt, men lignede en italiener, og man var overbevist om, at hans særlige musikalske stil skyldtes det sydlandske blod. Han måtte simpelthen være født med evnen til at komponere noget så udansk som dramatiske operaer.
Ennas øvrige værker fik ikke nær samme udbredelse. Hans Violinkoncert fra 1897 blev uropført samme år i København af den rutinerede koncertmester Frederik Hilmer og med Det Kongelige Kapel dirigeret af komponisten. Senere blev den spillet i bl.a. Berlin, men blev i øvrigt hurtigt glemt.

De to ydersatser minder om musikken af hans mentorer Johan Svendsen (der havde komponeret en violinkoncert 20 år tidligere) og Lange-Müller (der skrev sin i 1902). 1. sats er domineret af en mild, melodisk strøm og nationalromantiske parafraser over spillemandsmusik. Her lyder Enna bestemt mere lollandsk end italiensk.
2. sats er helt anderledes. Den indledes højst overraskende med den berømte arie Vesti la giubba fra Leoncavallos opera Bajadser (Pagliacci). Dengang en helt ny opera, der havde haft urpremiere i Milano blot fem år tidligere.

I Vesti la giubba møder man klovnen, der er nødt til at underholde sit publikum med overfladisk gøgl, selv om han græder indeni. Enna udvikler Leoncavallos tragiske melodi til en udtryksfuld cantilena, der efter et mellemafsnit i dur vender tilbage som afslutning af satsen.
Citatet er så åbenlyst, at det dårligt kan kaldes tyveri, og da Ennas Violinkoncert heller ikke har karakter af operafantasi, kan man godt opfatte 2. sats som metamusik. Et selvportræt af Enna, den store entertainer, der afslører, hvad der egentlig gemmer sig bag hans maske.

August Enna var en urolig sjæl med depressive tendenser, og hans følelsessvingninger og mange anfald af stress skaffede ham unødvendigt mange fjender i dansk musikliv. Ligesom bajadsen Canio følte han sig personligt misforstået. Så i 3. sats kommer den glade maske på igen. En besk understregning af bekendelsen i forrige sats – og et signal om, hvor svært det var for en dansk komponist at forene datidens pæne nordiske stil med den hudløse italienske verisme.

 

August Ennas Violinkoncert kan høres på Spotify i en god indspilning med Kathrin Rabus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *