I juli 2026 fik jeg en uventet mail fra Karin, pensioneret lærer fra Faxe. Vi kender ikke hinanden, men Karin havde fundet ud af, at jeg sidste år udgav en biografi om komponisten P.E. Lange-Müller, og nu ville hun forære mig to bøger, der har tilhørt komponisten P.E. Lange-Müller. Karin havde købt bøgerne for ca. 25 år siden på et marked i den lille sydsjællandske by Lov.

Bogfundet var en kæmpe overraskelse for mig, og Karin fortalte mig nærmere om, hvordan bøgerne var kommet i hendes eje. Hun købte dem på kræmmermarkedet i Lov, der holdes i byens gamle mejeri. Sælgeren var ”Antik-Steffen” (Steffen Dinesen), der solgte gamle møbler, bøger osv.
”Der var mange ting fra familien Lange-Müller, men som jeg husker det, var de i en lidt dårlig stand”, fortæller Karin. Hun kiggede på varerne sammen med sin gamle mor. ”Der var stor interesse, og da vi gik rundt og kiggede, kom en lidt arrogant dame (hun var stamkunde, for vi så hende tit) og sagde, at Lange-Müllers nevøer skulle have lov til at gennemgå tingene, før nogen tog noget af det. Men vi så dem ikke og blev således ikke “kontrolleret“, husker Karin tilbage.

Nu er bøgerne altså overdraget til mig, og som særligt interesseret i Lange-Müller er det fantastisk at stå med hans ejendele i hånden! Desuden er disse bøger klart forbundet med både hans værker og hans privatliv.
Den første bog, “Tales of the Alhambra” af Washington Irving, handler om det mauriske slot Alhambra, og Lange-Müller købte bogen i Malaga på sin lange rejse til Spanien i 1877-78. I 1876 havde han i København uropført sit første orkesterværk, “I Alhambra”, der netop handler om slottet i Sydspanien, og som han havde komponeret på baggrund af en anden bogs fortællinger, ”En Maaned i Spanien” af C.F. Molbech. En bog, som han senere syntes var temmelig uvederhæftig. Mon ikke Lange-Müller ærgrede sig over, at han ikke havde kendt til “Tales of the Alhambra” noget før?

Den anden bog er Adolf Marx’ “Kompositionslehre”, 4. bind, som er en 600 siders lærebog i instrumentation. Lange-Müller købte den i 1874, der var året for hans debut som komponist. Lange-Müller var hele livet dybt optaget af at dygtiggøre sig, og lærebogen er fuld af understregninger og noter. Det gør eksemplaret særdeles interessant. Lange-Müller har brugt bogen til selvstudium, og i marginen har han tilføjet egne bemærkninger og pointer fra andre fagbøger. Marx’ bog har haft stor betydning for Lange-Müller og hans drøje kamp for at lære instrumentation.

Karin sendte mig nogle dage senere endnu en håndfuld bøger fra samme indkøb, som havde forputtet sig hos hende. Det er en engelsk udtaleordbog, ”The Illustrated Pronouncing Pocket Dictionary of the English Language”, som Lange-Müller købte i 1887. Han beherskede adskillige fremmedsprog: Svensk, norsk, tysk, engelsk, fransk, latin og oldgræsk og formodentlig også italiensk. Tysk og fransk talte han flydende, men engelsk havde han åbenbart mindre erfaring med – engelsk var dengang ikke det gængse internationale sprog. Da ordbogen er en lommeudgave, har han formodentlig medbragt den på nogle af sine mange rejser.

Næste bog er essaysamlingen ”Spredte Studier” af H.S Vodskov, udgivet i 1884. Vodskov var litteraturkritiker og selvlært religionshistoriker, og han var jævnaldrende med Lange-Müller. Eksemplaret af bogen er temmelig slidt, så Lange-Müller har tilsyneladende læst meget i den. Han var dybt optaget af religiøse betragtninger, fordi han hele livet baksede med sin manglende kristentro og hvordan han skulle håndtere dette problem.

Samme emne har endnu en bog med uortodokse religionsbetragtninger. Forfatteren er schweizeren Carl Hilty, og bogtitlen peger direkte ind i noget, Lange-Müller var godt bekendt med: ”Für schlaflose Nächte” (”Til søvnløse nætter”). Det er en tekstsamling, hvor Hilty til hver af årets 365 nætter gennemgår et skriftsted fra Bibelen. Hver eneste nat, hvor man ligger vågen med religiøse skrupler, kan man altså tage Hiltys bog frem og få et lille skub fremad.
Lange-Müller har signeret bogen ”Wiesbaden, 1909”, så han købte den altså på et af sine kurophold i denne tyske kurby.

I den generøse gavepakke fra Karin var også tre bøger, der har tilhørt Lange-Müllers kone Ruth og datter Merete. Ruths bog er romanen ”Dosias Datter” af Henry Gréville, der foregår i den russiske overklasse. Datteren Merete læste også internationalt, for fra hendes bogsamling var 1. bind af Tolstojs storværk ”Anna Karenina” – i en udgave på fransk. Hele familiens Lange-Müller beherskede flydende fransk, som var overklassens internationale sprog dengang, og da Merete senere blev gift med en algerisk mand, havde parret fransk som dagligsprog (læs mere om deres højst usædvanlige ægteskab i min bog!). Interesse for Nordafrika, der var stærk hos Merete Lange-Müller (også det kan man læse om i min bog) afspejler sig i rejsebogen ”The Desert Gateway” af S.H. Leeder. Bogen fortæller om den algeriske by Biskra, hvor familien Lange-Müller flere gange rejste hen, og hvor Meretes mand kom fra.

De i alt otte bøger fortæller om en særdeles dannet familie, og de fortæller om P.E. Lange-Müllers videbegær, hans livslange selvstudier og hans filosofiske side. Takket være hans signaturer og dateringer kan man også se, hvor meget han elskede sine bøger og tog dem til sig gennem hele livet.

Hvornår bøgerne forlod familien Lange-Müller er ikke til at vide. Stuen på Lange-Müllers lystslot Sophienberg blev i mere end 50 år efter hans død stående som den så ud, da han levede. I de sidste år, hans arvinger boede på slottet, blev der solgt ud af ejendelene, og mange nodemanuskripter blev opkøbt af antikvaren Dan Fog og endte senere på Det Kongelige Bibliotek. Bogreolens bøger er vel derimod gået videre til andre i slægten eller blevet solgt i et dødsbo på et tidspunkt, indtil de en dag havnede på kræmmermarkedet i Lov.
Nu står bøgerne hos mig, og her vil de få en hædersplads i bogreolen!

Læs nærmere om min bog om P.E. Lange-Müller her.