Indenfor bare en måned opdagede jeg ret tilfældigt, at to forfædre her i familien havde komponeret sange – og fået dem trykt. Det kom helt bag på mig, at de havde haft den interesse. Og jeg synes, det både er ret rørende og et interessant udtryk for hvordan tekster og musik for to-tre generationer siden blev skabt af en langt større gruppe mennesker end de professionelle komponister og digtere.
Det første eksempel er en fædrelandssang, som blev skrevet i 1925 af min morfar, J.L. Hyldgaard (1890-1944). Han var skolelærer i Ringsted, og sangen dukkede op, da jeg læste i et gammelt nummer af Ringsted Folketidende. Her var teksten trykt som “Carl C. Lassens Danmarkssang – Melodi af J.L. Hyldgaard” – og ellers ingen yderligere kommentarer. Tekstforfatteren Carl C. Lassen (1883-1975) var også skolelærer, og han var desuden bibliotekar, litteraturkyndig og digter. Jeg kunne se i avisen, at der dagen inden var blevet afholdt et offentligt møde i Ringsted angående Nationalmuseet, hvor Lassen læste nogle af sine digte højt. Måske var det et af dem, der var blevet sat i musik, eller måske blev sangen ligefrem sunget på mødet og derefter gengivet i avisen til almen orientering.
Jeg blev naturligvis nysgerrig efter at finde melodien også, og i min morfars almanakker, som er bevaret, havde han i april måned samme år noteret: “Sang trykt i Folkeskolen”. Det måtte dreje sig om fagbladet Folkeskolen, og jeg fik på biblioteket bestilt årgang 1925 frem. I bladet fra 16. april var sangen trykt med tekst og noder. Igen uden yderligere kommentarer, men det var ikke ualmindeligt før i tiden, at læsere i blade og aviser dengang fik trykt deres bidrag, f.eks. et digt eller en sang.
De to læreres Danmarkssang, “Danmark! Dyrest navn blandt navne”, er en helt igennem generisk fædrelandssang, der holder sig til stilen fra fædrelandssange fra de foregående årtier, både musikalsk og tekstligt. Den falder nok indenfor kategorien “skolelærerlitteratur”, en betegnelse, man lidt nedsættende brugte om amatørdigtning af danske skolelærere, der tilhørte den belæste, men ikke elitære del af befolkningen. Men det er kommet bag på alle i familien, at J.L. Hyldgaard fik trykt sådan en velformet sang, for ingen kan huske, at han syslede med den slags. De eneste andre spor er et gammelt nodehæfte, hvori han har noteret nogle enkle børnesange og signeret med sit eget navn som komponisten.
Sangens 1. vers: “Danmark! Dyrest Navn blandt Navne, som vort Hjerte skælver ved! Over Hadets Baal og Bavne lyser du i Stjernefred”
Næste tilfælde dukkede op, da jeg ledte efter oplysninger om en march, “Højby Skyttemarch”, komponeret af Carl Nielsens far, Niels Jørgensen. Jeg bladrede igennem et register over danske marcher, og lige over “Jørgensen, Niels” stod “Jørgensen, Carl Fr. O.” og en komposition med titlen “Gørtlerlaugets Jubilæumsmarsch”. Det kunne kun dreje sig om min kones oldefar, Carl Fr. O. Jørgensen, som var gørtler og ejede en metalvarefabrik på Strandlodsvej 7 på Amager. Også han var altså amatørkomponist! Marchen blev endda udgivet af forlaget Wilhelm Hansen i 1942, og den kunne derfor bestilles frem på bibliotek.dk. Der var også en sang, “Fest Hymne ved Gørtlerlaugets 200 Aars Jubilæum”, og Carl Jørgensen havde både skrevet tekst og musik.
Carl Fr. O. Jørgensen (f. 1888) var oldermand i Københavns Gørtlerlaug og derfor en hovedperson, da man i 1941 fejrede laugets 200-års jubilæum. Men ingen i familien erindrer at have hørt noget om, at han komponerede og digtede.
Ligesom skolelærernes Danmarkssang er gørtlernes “Fest Hymne” helt traditionel indenfor sin stil. Den minder om mange andre melodier, som man kan finde i f.eks. Danmarks Melodibog, og et forbillede kunne være den dengang populære fanemarch “Der er ingenting, der maner”. Teksten er en forudsigelig, men kærlig hyldest til håndværket og livet på fabrikken med en lidt komisk gentagen opfordring til at stå vagt om gørtlerlauget.
Den tekstløse “Gørtlerlaugets Jubilæumsmarsch” lader til at være en indtogsmarch, fordi der i noderne er angivet, hvordan lærlinge, svende og mestre træder ind i den angivne rækkefølge. Det er ikke ret god musik, hvorimod Jørgensens “Fest Hymne” fungerer fint. Og ligesom i fædrelandssangen af J.L. Hyldgaard kan man undre sig over, at musikkundskaben hos hhv. en metalvarefabrikant og en skolelærer var på så tilpas højt niveau, at de kunne udforme en akkompagneret sang helt efter harmonilærens og satslærens regler.
Det var sandelig en anden tid – dengang almindelige fædre skrev fædrelandssange.
