Utallige er de musikværker, der er endt på en hylde uden at blive spillet. Hvis noderne da ikke simpelthen røg i kakkelovnen eller i papirkurven en dag – eller måske endte i en skraldecontainer i forbindelse med en flytning eller et dødsfald.
Det er en skæbne, der kan overgå selv de største genier, så der er ikke noget at være flov over, hvis man som komponist synes, det ligger lidt stille med ens musik. Johann Sebastian Bachs musik blev efter hans død negligeret i så stort omfang, at vi i dag nok kun har bevaret halvdelen af hans værker. Resten er nok bare blevet smidt ud. Vivaldis musik blev ikke spillet i 200 år – og så videre. Guderne må vide, hvilke mesterværker, vi kunne have haft, som kunne have været med til at forme menneskeheden!

Jeg har talt med en forlagsredaktør, der ved, hvad der skal til, hvis en komposition skal bringes til opførelse og – hvad er endnu sværere – blive spillet endnu en gang. Katja Roos er promotion manager på musikforlaget Edition-S, og hun fortæller om den lange rejse og det store benarbejde, der skal til, hvis man vil undgå, at premieren ikke samtidig bliver sidste gang, nogen får musikken at høre:

”Jeg kender det så godt… Man sidder til en koncert og tænker: Lad ikke det her forsvinde igen. For musik lever ikke alene af sin kvalitet. Den lever af at blive hørt, videregivet, opført og taget vare på.
Set fra et forlags perspektiv begynder arbejdet egentlig først efter uropførelsen. Partituret skal layoutes professionelt, det skal optages i forlagets katalog og registreres hos rettighedsorganisationen. Og frem for alt skal det være synligt og gerne hørbart.”

“Synlighed i dag betyder mere end blot at kunne findes i et trykt katalog. På vores hjemmeside har vi en dedikeret værkside med partituret til gennemsyn, der er en klar værkbeskrivelse, oplysninger om besætning og varighed og måske også et forord af komponisten. Sociale medier spiller også en rolle med videoklip fra uropførelsen og interviews med komponisten.
Dertil kommer lyd- og videooptagelser, for intet overbeviser som et klingende indtryk. I dag kan ét enkelt lytteindtryk afgøre, om et værk får en ny chance. Uden et klingende eksempel forbliver selv den smukkeste musik en velbevaret hemmelighed.”

 

 

”Men heller ikke det er nok! Man skal sende gennemsynseksemplarer til dirigenter, tale med musikere, præsentere værket på festivaler og omtale det i nyhedsbreve. Ny musik har brug for ambassadører. Den har brug for netværk og mennesker, der siger: Det vil jeg opføre igen. Og fra et musikvidenskabeligt perspektiv ved vi, at sådan har det egentlig altid været.
Mange værker, som vi i dag betragter som uundværlige, var i perioder glemt. Et særligt spændende eksempel i Danmark er Else Marie Pade, der var en af de første kvinder inden for elektronisk musik i 1950’erne. Hendes værker gled i vid udstrækning ud, indtil hun omkring årtusindskiftet oplevede en bemærkelsesværdig genopdagelse. Pludselig udkom nye indspilninger, der blev arrangeret koncerter, skrevet artikler, og den internationale interesse voksede.”

“Det viser tydeligt, at kvalitet alene ikke garanterer et værks overlevelse. Men dokumentation, engagement og nye perspektiver kan bringe et værk eller et helt livsværk frem i lyset igen. Et værk overlever, når det bliver institutionelt forankret – når det bliver taget op på konservatorier, brugt ved kirkekoncerter eller forbundet med en tilbagevendende anledning.
Musik overlever, når den er dokumenteret. Det betyder mere konkret, at partituret ikke blot skal stå i et skab i en kirke, men opbevares på et bibliotek, hvor det er digitalt sikret og katalogiseret. Musik forsvinder ikke, fordi den er dårlig – den forsvinder, fordi den ikke er tilgængelig.”

”I sidste ende er det altså en kombination af kunstnerisk styrke og helt praktisk arbejde med at udgive, arkivere, indspille, være til stede online, tale om musikken. Hver genopførelse er et lille mirakel, og det er ofte det afgørende skridt fra at værket er en enkeltstående begivenhed og i stedet bliver et repertoireværk.
Og måske er det den smukkeste tanke: At musik ikke bare “overlever”, men bæres videre af dem, der lytter, og af dem, der opfører den. Og af dem, der sørger for, at noderne ikke samler støv på en hylde, men er synlige på hjemmesider, klinger videre som video og skaber nye forbindelser på sociale medier. Hvis det lykkes, behøver man ikke en forsker om hundrede år til at genopdage værket. Så lever det ganske enkelt videre.”

 

Katja Roos, promotion manager for Edition-S

 

Læs mere om Edition-S på forlagets hjemmeside her.