I København i midten af 1800-tallet, da komponisten Peter Heise levede, var strygekvartetter noget, der blev spillet privat. Der var mange dygtige strygermusikere i byens velhavende kredse, og deres saloner havde god plads til de udøvende og deres private tilhørere. ”Der var vel næppe et rigtigt musikalsk Hus, der ikke havde sin regelmæssige ugentlige Kvartetaften”, […]

Et af de danske orkesterværker, der var mest populært i midten af 1900-tallet, var rapsodien Himmerland af Emil Reesen. Et festligt og originalt stykke musik, der desværre er gledet ud af repertoiret. Det klinger ellers stadig frisk og vittigt, præget som det er af Emil Reesens humoristiske fantasi og store orkesterbeherskelse. Emil Reesen skrev stykket […]

Symfoni nr. 6 fra 1925 er Carl Nielsens sidste, mærkeligste og mest omdiskuterede symfoni. Hvad er det, der foregår i den? Laver han fis med publikum? Parodierer han moderne musik? Eller lægger han sig selv på psykologens briks? Alene titlen Sinfonia semplice (”Enkel symfoni”) er underfundig. Den peger umiddelbart på de naive temaer og den […]

Victor Bendix var født i 1851 og spillede klaver på højt niveau, allerede da han var dreng. Han var bare 15 år, da han blev optaget på det nystiftede Musikkonservatoriums allerførste årgang, og som protegé af dansk musiks topfigur, Niels W. Gade, kunne unge Victor Bendix se frem til en flot karriere. Men få år […]

Den kongelige gæst er en lille fabel om hvordan kunst og kærlighed kan forvandle mennesker og forandre deres liv. Hovedpersonerne er et ægtepar, som i deres stillestående hjem får besøg af en mystisk, overstrømmende gæst. Med sit budskab om livsglæde og kærlighed puster Gæsten nyt liv i ægteparret, han besøger. Operaen bygger på en novelle […]

Ludolf Nielsen (1876-1939) skrev tre symfonier. Symfoni nr. 3 blev til i en meget produktiv fase i årene op til 1. Verdenskrig, og symfonien er bestemt et af hans hovedværker. Det er også en af de mest omfattende symfonier, der er skrevet i Danmark – komponeret for udvidet besætning og med en spilletid på knap en time. […]

Vagn Holmboe arbejdede ofte i serier. Arbejdet med ét værk affødte idéer til endnu et i samme format – og så videre. Hans fokusering på bestemte former eller genrer kunne vare i årevis, hvorefter han på et tidspunkt nåede til en velovervejet erkendelse af at have undersøgt sine muligheder. Derefter gik hans opdagelsesrejse videre i […]

Carl Nielsen wrote almost 300 songs. Some are solo songs in the classical tradition, but the great majority are simple, popular songs. No other important composer has invested so much of his productive energy in the most unassuming genre: the com­mu­nity song. This duality as both a radical and a popular artist is one of […]

For at forstå Carl Nielsens kunstneriske person er man nødt til at forstå de folkelige sange som en integreret del af hans værk. De folkelige sange kaldes tit over en kam for ”højskolesange”. En betegnelse, der er svær at oversætte. Også den alternative betegnelse ”danske sange” (der tilsammen udgør “den danske sangskat”) bliver meningsløs i oversat sammenhæng og er måske også blevet meningsløs for dagens danskere.
Hvad er det så for noget? Enkle, strofiske sange, ikke folkesange, men sange for enhver og ideelt set for et helt folk. Brugsmusik, der tjener lyrikken og de bestemte rammer for fællessang. Tænkt til brug i skoler, kirker og forsamlinger, og frem for alt til den danske folkehøjskole.
Carl Nielsen var i 1922 en af redaktørerne af den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, den officielle samling af melodier til repertoiret af højskolesange. 33 af hans egne melodier kom med i førsteudgaven. Udvalget har svinget gennem årene, sange er røget ud og ind, nogle er blevet forældet, andre genopdaget. Den nuværende 18. udgave har 36 af hans sange med, og mange flere er skrevet af andre komponister i Carl Nielsen-stil.