Carl Nielsen og de folkelige sange

For at forstå Carl Nielsens kunstneriske person er man nødt til at forstå de folkelige sange som en integreret del af hans værk. De folkelige sange kaldes tit over en kam for ”højskolesange”. En betegnelse, der er svær at oversætte. Også den alternative betegnelse ”danske sange” (der tilsammen udgør “den danske sangskat”) bliver meningsløs i oversat sammenhæng og er måske også blevet meningsløs for dagens danskere.
Hvad er det så for noget? Enkle, strofiske sange, ikke folkesange, men sange for enhver og ideelt set for et helt folk. Brugsmusik, der tjener lyrikken og de bestemte rammer for fællessang. Tænkt til brug i skoler, kirker og forsamlinger, og frem for alt til den danske folkehøjskole.
Carl Nielsen var i 1922 en af redaktørerne af den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, den officielle samling af melodier til repertoiret af højskolesange. 33 af hans egne melodier kom med i førsteudgaven. Udvalget har svinget gennem årene, sange er røget ud og ind, nogle er blevet forældet, andre genopdaget. Den nuværende 18. udgave har 36 af hans sange med, og mange flere er skrevet af andre komponister i Carl Nielsen-stil.

Letland. Naboland. Musikland

500 km stik øst for Danmark ligger det nok mest ubekendte af vores nabolande ved Østersøen. Letland med sine 2 mio. indbyggere, en tragisk fortid – og en forbløffende musikkultur. Mange lettiske musikere er internationale stjerner, selv om få udenlandske lyttere måske er klar over, at de kommer fra Letland. I flæng kan nævnes Gidon Kremer, Mischa […]

Walden, Thoreau og Abrahamsen

Komponisten Hans Abrahamsen studerede oprindeligt horn på musikkonservatoriet og spillede selv i en blæserkvintet. Meget tidligt var han allerede fortrolig med et stort kvintetrepertoire, og nogle af hans første værker, skrevet da han var dreng, var for blæserkvintet. ”Det er i virkeligheden en meget uhomogen besætning,” siger Hans Abrahamsen, ”men for mig var det meget […]

Thomas Adès i København

Den engelske komponist, pianist og dirigent Thomas Adès var i København 4.-9. oktober for at modtage Léonie Sonnings Musikpris. Fejringen blev den første store præsentation af Adès i Danmark – efter mange års forsinkelse! Læs her min introduktion til de tre værker, han dirigerede ved priskoncerten med DR SymfoniOrkestret. Asyla Asyla fra 1997 er en næsten-symfoni i […]

Langgaards Antikrist. En kort forklaring (2)

Musikken i operaen ”Antikrist” er overvældende med dens svimlende udvalg af remedier fra Langgaards arsenal. De brogede musikalske udtryk står nu ikke i vejen for forståelsen. Næh, det er teksten, der er det vanskelige ved ”Antikrist”. Komponisten som digter Langgaard skrev teksten selv. Da “Antikrist” i 1923 blev afvist af Det kgl. Teater, var det på grund af teksten. […]