Vagn Holmboes 13 Kammerkoncerter

Vagn Holmboe arbejdede ofte i serier. Arbejdet med ét værk affødte idéer til endnu et i samme format – og så videre. Hans fokusering på bestemte former eller genrer kunne vare i årevis, hvorefter han på et tidspunkt nåede til en velovervejet erkendelse af at have undersøgt sine muligheder. Derefter gik hans opdagelsesrejse videre i […]

Nøddeknækker med rørfløjter og marcipanhyrdiner

Tjajkovskijs ballet Nøddeknækkeren slutter med en fest i Sukkerland. For at fejre den lille pige Claras gerninger, arrangerer Bolsjefeen en hel parade af danseindslag. Forskellige lækkerier optræder i dette divertissement: Kandiserede blommer, chokolade, peberkager og dertil kaffe og te, kagebordets varme drikke. Hvert lækkeri kommer fra et nyt land og giver Tjajkovskij mulighed for at […]

Musikken i Matador (1)

Musikken i tv-serien Matador er udvalgt med stor præcision. Den indgår i tidsbilledet ligesom rekvisitterne og personernes beklædning. Man kommer rundt i mange genrer og samfundslag, for det er forskellig slags musik, indbyggerne holder af i Korsbæk. Borgerskabet har klaver derhjemme og går til klassiske koncerter, mens arbejderne bedre kan lide harmonika, mandolin og visesang. […]

Carl Nielsen and the popular song

Carl Nielsen wrote almost 300 songs. Some are solo songs in the classical tradition, but the great majority are simple, popular songs. No other important composer has invested so much of his productive energy in the most unassuming genre: the com­mu­nity song. This duality as both a radical and a popular artist is one of […]

Carl Nielsen og de folkelige sange

For at forstå Carl Nielsens kunstneriske person er man nødt til at forstå de folkelige sange som en integreret del af hans værk. De folkelige sange kaldes tit over en kam for ”højskolesange”. En betegnelse, der er svær at oversætte. Også den alternative betegnelse ”danske sange” (der tilsammen udgør “den danske sangskat”) bliver meningsløs i oversat sammenhæng og er måske også blevet meningsløs for dagens danskere.
Hvad er det så for noget? Enkle, strofiske sange, ikke folkesange, men sange for enhver og ideelt set for et helt folk. Brugsmusik, der tjener lyrikken og de bestemte rammer for fællessang. Tænkt til brug i skoler, kirker og forsamlinger, og frem for alt til den danske folkehøjskole.
Carl Nielsen var i 1922 en af redaktørerne af den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, den officielle samling af melodier til repertoiret af højskolesange. 33 af hans egne melodier kom med i førsteudgaven. Udvalget har svinget gennem årene, sange er røget ud og ind, nogle er blevet forældet, andre genopdaget. Den nuværende 18. udgave har 36 af hans sange med, og mange flere er skrevet af andre komponister i Carl Nielsen-stil.