For at forstå Carl Nielsens kunstneriske person er man nødt til at forstå de folkelige sange som en integreret del af hans værk. De folkelige sange kaldes tit over en kam for ”højskolesange”. En betegnelse, der er svær at oversætte. Også den alternative betegnelse ”danske sange” (der tilsammen udgør “den danske sangskat”) bliver meningsløs i oversat sammenhæng og er måske også blevet meningsløs for dagens danskere.
Hvad er det så for noget? Enkle, strofiske sange, ikke folkesange, men sange for enhver og ideelt set for et helt folk. Brugsmusik, der tjener lyrikken og de bestemte rammer for fællessang. Tænkt til brug i skoler, kirker og forsamlinger, og frem for alt til den danske folkehøjskole.
Carl Nielsen var i 1922 en af redaktørerne af den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, den officielle samling af melodier til repertoiret af højskolesange. 33 af hans egne melodier kom med i førsteudgaven. Udvalget har svinget gennem årene, sange er røget ud og ind, nogle er blevet forældet, andre genopdaget. Den nuværende 18. udgave har 36 af hans sange med, og mange flere er skrevet af andre komponister i Carl Nielsen-stil.
Kategori: Musikhistorie
Ib Nørholm til nutiden og eftertiden
Er det den første bog om Ib Nørholm? Det lader det desværre til. Hvis man ser bort fra det festskrift, der udkom i 2001 ved hans 70-års dag, har der aldrig været udgivet en monografi om Ib Nørholms liv og musik. Derfor er det en meget vigtig bog, musikforskeren Jens Brincker har lavet. Han kender Nørholms […]
På sporet af Olaf Söby (5) Den Ufuldendte
”Olaf den Ufuldendte”. Det kunne være et passende tilnavn til komponisten og pianisten Olaf Söby. Et talent, der som ung fik anbefalinger fra både Carl Nielsen og Knud Jeppesen, men som af forskellige årsager aldrig fik bragt det ret vidt. Forsøget på at optrævle hans biografi – se de foregående artikler her på siden – […]
Mester og Mukketud: Organisten Finn Viderø
Nogle mennesker kan fornemme, hvad deres eget eftermæle vil blive. Andre eftermæler kommer som en overraskelse, og nogle eftermæler ændrer sig, som årene går. Organisten og musikforskeren Finn Viderø var en af de vigtigste personer i dansk musikliv i 1900-tallet. Men hans eftermæle har ikke bare ændret sig – det er simpelthen forsvundet! Måske fordi […]
Den romantiske virtuos Victor Borge
Hvor god en pianist var Victor Borge egentlig? Han gjorde meget for at skjule det. Hvis man samler alle de optagelser med ham, hvor han spiller “uden at lave sjov”, bliver det højst til et par timers musik og i et meget snævert repertoire. Der er til gengæld gyldne pianistiske øjeblikke, hvor Borge, når han […]
Sven Gyldmark i folkekomediens klør
Sven Gyldmark var den mest folkelige af de store danske slagerkomponister i midten af 1900-tallet. Hans sange har ofte en glad, barnagtig karakter og er skrevet i en stil, der stort set ikke udviklede sig fra de tidlige år i 1930’erne til karrierens slutning i 1970’erne. Selv om tiden løb fra ham til sidst er det […]
På sporet af Olaf Söby (4) “Man skulle klatre over et klaver i døråbningen”
Komponisten Olaf Söby er et mysterium. Som ung i 1920’erne fik han anbefalinger fra både Carl Nielsen og Knud Jeppesen. I 1930’erne var han en ivrig deltager i tidens hårde kulturdebat. Han fik udgivet kompositioner indtil slutningen af besættelsen. Men efter 1945 bliver sporene svage. Selv om han var uddannet organist og pianist, fik han […]
På sporet af Olaf Söby (3) Jazzhaderen
Ingen af Olaf Söbys udgivne kompositioner gjorde et indtryk, der kunne måle sig med hans debatbog Jazz kontra europæisk Musikkultur, der udkom i 1935 på forlaget Levin & Munksgaard. Bogen havde egentlig en nyttig idé, nemlig at samle og udgive debatindlæg fra “jazzkrigen”, der fandt sted i Danmark i 1930’erne. Udgangspunktet for bogen var en […]
På sporet af Olaf Söby (2). “Han var ualmindelig høj.”
”Jeg mødte ham første gang på min 9-års fødselsdag. 22. januar 1959. Han kom som en overraskelse. Jeg havde plaget i flere år om at få klaverundervisning, og så trådte han ind på mit værelse. Tog alpehuen af sit skaldede hoved… Han var ualmindelig høj, det store menneske. Jeg vil anslå 2 meter og 10.” […]
På sporet af Olaf Söby. Komponist, pianist, nazist?
”Min far havde i sine ungdoms år en god ven – Olaf Söby – som var komponist og en dygtig pianist. Findes der mon indspilninger af hans musik, eller er han gået i glemmebogen?” Sådan skrev en lytter til P2 i september 2016. Navnet Olaf Söby var mig helt ubekendt, og der dukkede ingen indspilninger […]