I marts 1971 kom den amerikanske komponist Terry Riley til København. Officielt var det for at give koncert i Radiohusets Koncertsal med den indiske sanger Pandit Pran Nath, men derudover holdt han også en hel uges workshop for unge danske musikere og komponister på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Konservatoriet har ikke registreret nogen oplysninger om, at arrangementet har fundet sted. Det var nemlig de studerende selv, der fik etableret workshoppen. Et klart alternativ til den øvrige undervisning, de modtog på konservatoriet! Komponisten Ole Buck var med, og han fortæller:

”Workshoppen blev afholdt af Gruppen for Alternativ Musik, der var startet af Michael Bertelsen og i de første år bestod af Hans Abrahamsen, Anker Fjeld Simonsen, Søren Barfoed, Helle Norup og forskellige løst tilknyttede konservatoriestuderende. Jeg deltog i “Gruppen” med kompositioner og oplæg til improvisationer, og det var netop her, at man kontaktede Terry Riley som det naturlige valg – som kilden og inspirator for improvisation, minimalismens opfinder.”
“Og han skuffede ikke,” fortæller Ole Buck. “Der var fra starten den særlige aura omkring ham, den særlige 1960’er og tidlige 1970’er sensibilitet, som er vanskelig at videregive i dag, men som var typisk for tidens opbrud i det hele taget, og som han tydeligvis inkarnerede til fulde.”

Terry Riley og Pandit Pran Nath ved koncerten i Radiohusets Koncertsal, 1971

Med på workshoppen var også Hans Abrahamsen, dengang hornstuderende og stadig teenager.
”Jeg startede i 1969 på konservatoriets forskole og i 1970 på hovedskolen. Da Terry Riley kom til konservatoriet, var jeg lige blevet 18 år. Han var i mine øjne ”en ældre mand”, men han har altså kun været 35. Jeg boede herude i Lyngby, hvor jeg også bor nu, og jeg kan huske, at jeg tog med S-toget ind til workshoppen, og at jeg kom ind i en kupé, og mellem alle danskerne, på sædet overfor – det gør indtryk, når man er 18 år – sad Terry Riley og hans kone og Pandit Pran Nath. Så de må altså også have boet nord for København.”

Workshoppen var et undergrundsforetagende – helt konkret. ”Det foregik nede i kælderen af det gamle konservatorium på H.C. Andersens Boulevard”, fortæller Hans Abrahamsen. ”Man kom ind i kantinen nede i kælderen, og i baglokalerne derinde holdt han kursus. Vi var en lille kreds af studerende, under ti personer, som han underviste. Han var i hippietøj, sådan var tiden jo, og han havde været i Indien og studeret indisk sang og musik hos Pandit Pran Nath, forstod jeg. Han underviste os i indisk sang, de forskellige skalaer og lidt om rytmer. For mig var det virkelig en gave… jeg gik jo bare på 2. år af konservatoriet!”

Ole Buck: ”Riley kom med to tambura, som han opfordrede os til at sidde ved, og selv havde han et par tablas. Han var generøs med, at man deltog med, hvad man havde – der var intet at miste. Der var også en seance med instrumenter, tambura og Riley på tablas, hvor vi spillede lange toner. Atmosfæren var finfølt og åben, alle kunne bidrage med sit, og Riley ville gerne have, at man følte sig godt tilpas. Han var venligheden selv.”

Gruppen for Alternativ Musik fra tv-udsendelse i 1972. Hans Abrahamsen er nr. 2 fra venstre.

Det var ikke meningen, at Terry Riley skulle tale om sin egen musik, siger Hans Abrahamsen.
”Han var meget fokuseret på det indiske, men jeg fik ham til at fortælle noget om sin egen musik. Allerede i slutningen af 1960’erne havde jeg haft In C og Poppy Nogood and the Phantom Band og A Rainbow in Curved Air på CBS-plader, som jeg havde købt i Fona. Han spillede A Rainbow in Curved Air for mig på klaveret, og han skrev stykkets mønster, et ”pattern”, op på et stykke papir. Det betød meget for mig, det møde.”

I løbet af ugen havde Abrahamsen en uventet oplevelse med Terry Riley.
”Altså, han var meget åndfuld! Som man jo er, når man studerer indisk musik”, siger Hans Abrahamsen. “Men midt i det hele var der den dér boksekamp mellem Muhammad Ali og Joe Frazier, “The Fight of the Century”, som foregik i Madison Square Garden. Den var han meget opsat på at se. Jeg ved ikke, hvordan jeg havde fundet ud af, at kampen blev sendt direkte i en biograf på Strøget. Det var 8. marts. Vi gik derover fra konservatoriet ad H.C. Andersens Boulevard, og vi satte os ind i biografen sammen med alle de andre, og så overværede vi boksekampen. Og jeg kan bare huske den forvandling fra alt det forfinede… Boksning, dét sagde ham noget. Jeg syntes, det var noget voldeligt noget, så det var meget forbavsende, at Terry Riley faktisk gik op i det.”

Ugen blev en gevaldig øren- og øjenåbner for de unge danske komponister. ”Det var en meget stor inspiration at møde ham, og koncerten med Pandit Pran Nath var en stor oplevelse”, husker Ole Buck. ”Terry Riley på tablas og Ann Riley på den ene tambura og Pran Naths sang, som skabte en helt fænomenal stemning. En af de koncerter, der satte sig varige spor. Senere skiltes vi og arbejdede i hver vores retning hver især, men det var som, vi alle havde været forenede i en uge med det samme mål for øje.”

I tilbageblik kan Hans Abrahamsen se, at inspirationen fra Riley har varet ved, selv om de ikke havde personlig kontakt efter workshoppen – og boksekampen – i 1971. ”Mit stykke Schnee starter med en puls, ligesom In C. Det går måske alt sammen tilbage til Terry Riley… Men jeg mødte ham først igen for halvandet år siden i 2017, da han optrådte her i København. Det var meget overraskende, for dengang var han jo 35 år, og nu var han en gammel mand. Jeg tror faktisk ikke, han kunne huske, at han havde været i København dengang, eller at han havde mødt mig tidligere. Jeg tror heller ikke rigtig, jeg fik fortalt ham, hvem jeg var.”

FIlmklip fra koncert i Rom 1977 med Terry Riley og Pandit Pran Nath

Læs Terry Rileys nekrolog fra 1996 over Pandit Pran Nath her.

Biografen på Strøget, der viste VM-kampen mellem Muhammad Ali og Joe Frazier, har været den nu nedlagte Metropol. Kampen endte med sejr til Joe Frazier.