Kommentar Musikhistorie

Wagner: En vårstorm

I 1929 skrev den svenske komponist Ture Rangström et essay om Wagner. Det blev trykt som forord til et svensk nodehæfte med Wagners musik i klaverarrangementer, der udkom samme år. Rangström var stormende Wagner-fan og må have været henrykt for opfordringen, for hans forord er gjort med svulmende poesi og ekstatisk schwung!
Teksten har tilsyneladende aldrig været genoptrykt og bringes her i sin helhed, oversat af mig selv til dansk.

WAGNER. EN VÅRSTORM.

Det bruser og river i luften, det rykker i morgenens klædning af lys, det skumrer og diser. Det brister i sol og stønner i sne, fryser og våres! April…

Det er Richard Wagners årstid. Aprilstormen var hans liv; dens vilje, kærlighed og trods hans gerning. Han fødtes i blånende maj, i forsommerens unge dage. I februars stålglinsende valkyrieridt mod lyset drog han bort til Valhal, en ældet høvding og helt med et evigt forårslivsværk bag sig.

Men han havde også set våren forsvinde og blive til blomstrende sommer. Næst efter skærsommernatsdrømmens Shakespeare tolkede ingen som Mestersangernes skjald dens fromme, frejdigt grønne herlighed. Han havde set sommerens død og kærlighedens bitre høst. Tristan sang derom. Kun vinteren oplevede han aldrig. Hans vintermåneder hed marts-april og stadigt nye løfter. Winterstürme wichen dem Wonnemond… Men hans vår er også Langfredags tunge tid. Hører du ikke Parsifalklokkerne drøne, mægtigt dirrende, over de jordiske forbrydelser og kvaler! I Amfortas gestalt ligger den lidende menneskehed flænset og dømt på båren. Der er dystert i dødens nærhed… Da lyser pludseligt igen løftets kalk, af reneste, rødeste hjerteblod tændes den Hellige Gral! Påskedagsmorgens opstandelsesjubel er livets dybe hyldest til en evig vår. Fornyelsen, forsoningen og frelsen, det er vårens prædiken, og ingen læste dens tekst i digtende toner som Parsifals gamle mester.

Men ingen var heller så tyrannisk i sin tolkning, sin tro og omvendelsesiver. Richard Wagner stormede, med profetens pisk i den ene hånd og nådens balsam i den anden, som et aprilvejr over menneskeheden. Han gav ingen pardon. Vil du ikke forløses af mig, o menneske, så må du gå til grunde! Det var et cæsarisk program, udtrykt i klingende filosofi og dundrende agitation, en aprilrevolution i datidsmusikkens romantisk tyste borgervrå. En Napoleon talte ikke tydeligere, herskede ikke voldsommere. Og i lighed med verdenshistoriens stolteste tyranner ejede Wagner den altbetvingende “charme”, uden hvilken så mange modsigelser og uregelmæssigheder i hans karakter og væsen måtte forblive uforklarede og forstyrrende.

Vårens storme bruser også over kærlighedens landskab. Når Richard Wagners kæmpemæssige skaberværk ikke snæres af spekulationens irgange, bliver det til en eneste, gevaldig kærlighedshymne, på én gang patetisk rystende og lidende længselsfuld, øm og jublende, himmelsk og jordisk, og også den tyrannisk i sin tonende vældighed. En storm, som ingen kan modstå. Hvor mange menneskeskæbner blev ikke fanget i den “uendelige melodis” net, af dens smygende, dårende sødme, dens forførende og brutale kraft! Kærlighedens evige melodier omspindes af erotikkens sugende længsel… Der er hvid magi og sort magi i disse toner. Wagners dramaer kunne gløde dunkelt som en sortekunstbog og stråle som en forsølvet bibel.

Den unge Siegfried og den gamle Wolfram fortæller sagn derom. Venusbjerget lokker i forårets luftspejlinger. Tannhäuser falder og Lohengrin sejrer. Hollænderen farer stolt forbi, indtil det syvende år, hvor gamle sømænd må søge havn og land og kvinde. Walther Stoltzing elsker frisk og stolt på Jorden, men fra de skumrende hylde stiger poesiens dufte og fortryller Hans Sachs. Siegmund farer vild i tragediens blodskam og Parsifal fristes gennem Kundry af sin egen mor. Længere kan kærlighedens skæbnetråd ikke spindes. Dér når vi til bristepunktet…
En af profet af den gamle stamme – Leo Tolstoj – fordømte Wagner som den legemliggjorte Antikrist. Nye profeter hilste ham som Messias. Våren i gamle og unge hjerter er så uberegnelig. Aprilstormen er en frister for dig – for mig en forløser. Selv fortryllelsen kan forløse. Tristan og Isolde synger sammen den evige sang om udødelighedens troldkraft i kærlighedsdrikken fra livets dybeste brønde, som selv ikke heksemesteren Klingsor kunne have brygget stærkere. Isoldes kærlighedsdød bruser ikke kun i vore hjerter og sind. Den bruser i selve livets vårstorm over vore hoveder…

Og vore forheksede sind, hjerter og tanker svarer: Ingen mester har så dybt tryllet klangens skønhed ind i vort inderste, ingen troldmand så inderligt fæstnet vor sjæls tonende længsel til befriet skønhed. Som alle tyranner og verdensherskere blev Richard Wagner ofte styrtet fra sin trone. Så meget had, uvilje, ondskab, som sprøjtede sin sorte galde udover den musikalske verdensforløser, har verden næppe set før. Men hans tid kom altid tilbage og hans rige åbne sine porte.

Lad så kun være, at vi nu kan se med stærk og roligt berettiget tvivl på meget i Richard Wagners livsværk, vi kan også se dets mægtige rigdom klarere. Hans kunst stammede fra det menneskelig væsens kilde. Hans musik var en vulkan af kærlighed, følelser og sang. Han var elementernes digter. Ild og Luft og Jord og Vand kæmper som brydende giganter om herskerpladsen i hans toner. Nibelungen-myten skælver af det. Han tæmmede deres styrke. I toner indfangede han elementernes sjæl. Det er Naturens egen ukueligt brusende lyrik, som stormer i hans digtnings vårsang…

Det 19. århundredes største dramatiske komponist fødtes den 22. maj 1813 i Leipzig og døde den 13. februar i Venedig. Hans livsdata er bekendte af alle. Selv i dem suser aprilvejrets uberegnelige, heftige skift og uro. Dog var det Richard Wagner, kampenes mand, som skabte verdens skønneste sommerhymne. Fra Mestersangernes sælsomme længselsfortælling toner den endnu fuldt og rigt med Walthers ord: Morgenlich leuchtend im rosigen Schein… Sådan forsoner kun Sangen selv. –

Stockholm i april 1929.

Ture Rangström

Ture Rangström (1884-1947)

Teksten blev trykt første gang som forord til Richard Wagner – Compositionen für Piano, udgivet 1929 af Edition Vitus Petersson, Malmö.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *