I 1911 udgav den norske børnebogsforfatter Margrethe Munthe en sangbog for børn med titlen Så leker vi litt! Heri var bl.a. sangen Nissen og rotterne, der snart blev bedre kendt under førstelinjen På låven sitter nissen (dvs. På loftet sidder nissen). Margrethe Munthe må have været stensikker på, at den sang var bogens store hit, for på sangbogens forside var der et billede af en grim, vred nisse i hidsig kamp med fire rotter (der i øvrigt er meget velklædte i norske folkedragter).
Melodien til sangen angav hun som en “Rheinlænder”, altså en folkedans af tysk art. Mange folkemelodier i Norden er rheinlændere. Hvorfra stammede denne her melodi? Det står der ikke noget om. Måske fordi det oprindeligt var en melodi til en ret voksen sang.

Sangbogen “Så leker vi litt!” fra 1911

Melodien stammede fra en satirisk sang fra Berlin, der ad omveje havde bredt sig til Danmark og Norge. I 1890 skrev musikforlæggeren Otto Teich (1866-1935) en humoristisk vise med titlen Im Grunewald ist Holzauktion. Anledningen var, at storbyen Berlin i de år voksede stærkt, og man var derfor i gang med at fælde skov i det nærliggende område Grunewald. Her byggede man store villaer til Berlins mest velhavende borgerskab, og der blev fældet store mængder tømmer, der kunne købes billigt på en “Holzauktion”.

De muntre vers blev meget populære, og i 1892 udgav komponisten Franz Meissner et stykke musik for klaver, en rheinlænder, der passede til teksten. Otto Teich redigerede lidt i melodien og udgav den under eget navn som sit opus 58 med titlen Die Holzauktion. Sangen blev brugt i en revy på Adolf-Ernst-Theater i Berlin og var så stor en succes, at det danske musikforlag Wilhelm Hansen købte rettighederne til at udgive melodien i Danmark.
Også herhjemme slog melodien straks an og blev brugt samme år i revyen Kjøbenhavn, N på Nørrebros Teater. Sangen hed i denne udgave Ja, Gudskelov! og begynder med linjen “Nu Gudskelov faar Kuske lov at lunte a'”. Musikken var arrangeret af revykongen Olfert Jespersen og teksten skrevet af revyens forfattere Axel Henriques og Anton Melbye.

Noderne til revyversionen fra 1892 

Margrethe Munthe har altså haft mange muligheder for at støde på melodien, hvad enten hun hørte den i Norge, Danmark eller Tyskland.
I sin version udelod hun mellemstykket af Im Grunewald ist Holzauktion og fik på den måde en mere enkel, sangbar form, der fungerer virkelig godt. Den såkaldte trio-del (“Men rundt omkring står alle de små rotter…”) står i subdominant-tonearten, og musikalsk set sker der derfor et ryk, hver gang der skiftes fra vers til trio og tilbage igen til verset, hvad der giver en god dynamik til sangen.

I øvrigt er På loftet sidder nissen med sin julegrød en af de første nordiske julesange, der ikke handler om den kristne jul. Margrethe Munthe var ellers kendt for at skrive formanende vers og anden “opbyggelig” børnelitteratur, men her skabte hun – måske utilsigtet – den mest udbredte børnejulesang, der slet ikke drejer sig om Jesus og stjernen over Betlehem.

Børnebogsforfatterinden Margrethe Munthe

Den norske tekst er så tæt på at være dansk, at der kun var behov for at oversætte nogle få ord, f.eks. “loftet” i stedet for “låven”. Ikke engang ordet “svinse”, der kun findes på norsk, blev oversat. Derfor er der ingen dansk forfatter, der har lagt navn til den oversættelse, der bl.a. findes i sangbogen De små synger.
Men alt dette juleri hørte man ikke noget til i Tyskland. Her levede sangen videre, uden at den nogensinde kom til at dreje sig om nisser, rotter eller jul. Satiren om de rige berlineres huse i Grunewald blev ved med at være sjov, og man tilføjede senere nye vers til Im Grunewald ist Holzauktion, så der også blev plads til et strøg af den stigende tyske antisemitisme: På en indspilning af sangen fra 1929 synges der i 3. vers, at byggeriet i Grunewald glæder “den lille Cohn” – en kendt tysk karikatur på den grådige, assimilerede jøde, der her optræder som byggespekulant.

Download noderne til originaludgaven fra 1892 her,

-og hør pladeindspilningen fra 1929 her, sunget af tenoren Harry Steier: