”Jeg tænkte: Hvorfor siger det ikke noget?” Så skruede jeg op for et potentiometer, og så kom der bare en hylelyd. Jeg skruede lidt mere, og så ændrede hylelyden sig lidt, og det gik op for mig: Hov, jeg står med et primitivt musikinstrument i hænderne. Og så begyndte jeg at indspille.”
Ole Steen Petersen havde købt sig en spolebåndoptager i 1970’erne, og han endte med at blive amatør-avantgardist indenfor elektronisk musik. Det begyndte, da han ved en fejl forbandt båndoptagerens indgang med dens udgang og pludselig fik et ukendt lydmateriale at arbejde med. Nemlig hylelyden. ”Jeg kunne lægge ekko og manipulere med lyden, og det var egentlig ret spændende”, fortæller han. “Det var ligesom om, det var båndoptagerens egen lyd – og det havde jeg ikke læst om nogen steder, at den også kunne lave.”
Ole Steen Petersen gik så langt med at undersøge de elektroniske lyde, at han bl.a. skabte båndværket Kontraster. Men den indsats, som han og de mange andre danske amatørlydkunstnere gjorde indenfor elektronisk musik i 1960’erne til 1970’erne, har ikke været anerkendt som en del af musikhistorien før. Det ændres der på med denne skønne nye vinyludgivelse, Danske båndamatører 1959-1976.
Båndamatører – var det ikke sådan nogle nørdede fædre, der fjollede med deres båndoptager, legede radio og optog deres børns stemmer? En slags smalfilmsentusiaster, der arbejdede med lyd i stedet for billeder? Som eksperimenterende lydkunstnere fik de i hvert fald ikke megen opmærksomhed ved siden af kendte pionerer som f.eks. Jørgen Plaetner, Bent Lorentzen, Fuzzy og Gunner Møller-Pedersen, der var klassisk skolede musikere og komponister.
Men som Jonas Olesen skriver i pladens teksthæftet, så havde båndmatørerne deres helt egen tilgang til mediet. De legede sig frem og måtte selv finde mulighederne – uden manual. Og på pladeudgivelsen lyder det som om idéerne hos båndamatørerne var friere og mere ubekymrede end hos de professionelle. ”Det var intuitivt”, siger Jesper Hendze, der dengang især arbejdede med reallyde. ”Jeg åbnede vinduet og stak mikrofonen ud. Bang – så skete der et eller andet mærkeligt.”
Værkbegrebet tyngede ikke amatørerne ned eller pinte musikken ud af eksperimenterne. Sigende er det, at da Ole Steen Petersen gik på det lokale musikbibliotek for at høre elektronmusikken af Stockhausen, Schaeffer og Varèse, som han indtil da kun havde læst om, syntes han, den var ret kedelig!
På trods af deres legende kreativitet tog båndamatørerne sig selv alvorligt. De organiserede sig (altid en god idé) og dannede Danske Båndamatørklubbers Landsforbund, der arrangerede en årlig konkurrence i forskellige kategorier. Vinderne gik videre til den internationale konkurrence, organiseret af FICS – Fédération International des Chasseurs de Sons (”Den Internationale Føderation af Lydjægere”).
Begge organisationer er for længst nedlagt, og mange af hjemmeoptagelserne er blevet smidt ud, glemt eller overspillet. Men heldigvis har FICS med base i Schweiz bevaret alle de bidrag, der gennem årene blev indsendt til den internationale konkurrence, og det er et udvalg af danske bånd fra denne samling, der er kommet med på pladen. Og det er nogle af de bedste eksempler, må man formode, selv om det kunne være sjovt at høre hvilke værker, der blev nr. 2 og ikke sendt til finalen i Schweiz. Var det endnu mere langhåret og eksperimenterende?
Der er halvanden generation mellem de gamle båndamatører og den gruppe hipstere, som har genopdaget amatørkomponisternes kunstværker og her præsenterer dem for offentligheden. Udgiveren er Institut for Dansk Lydarkæologi, der virkelig lever op til sit navn, når det gælder om at finde og bevare lyde og kunst skabt med fortidens teknologi. Som alle, der har haft en Betamax video, en Minidisc eller en DAT-båndoptager ved, er det ikke kun maskinen, der dør, når den dør. Det er også tit det indhold, maskinen håndterede. Heldigvis er denne charmerende og virkelig originale udgivelse lavet med så rettidig omhu, at hovedpersonerne, de danske båndamatører, der blev avantgardister ved tilfældets skyld, stadig er iblandt os og kan fortælle, hvordan deres opdagelser i kælderen og på drengeværelserne blev til små lydkunstværker.
Se mere om lp’en her
Den indeholder bl.a. Ole Steen Pedersens Kontraster og Jesper Hendzes lydcollage Sindssyg musik.
Teksthæftet er en fryd med musikhistorisk og teknologisk perspektivering i et smukt, retroinspireret design.
Hør her to podcasts om båndamatørerne, produceret af podcastmagasinet Lyt Dybt for Seismograf.
Det er fremragende radio, oplysende og med en velgørende humoristisk kant.