Kammermusik på Svalbard (5)

Det er 3. dag på Arctic Chamber Music Festival, og dagens første koncert finder sted i Artica.
Hvor ligger det? Stedet findes ikke på Google Maps, og der er ingen adresse på Facebook-siden. Receptionisten på mit hotel siger, at hun bor i nærheden af det, men ikke ved præcist hvor det ligger. Kun at der ingen skilte er, og at hvis jeg kommer til brandstationen, så er jeg gået for langt.

Ved Sjøområdet i Longyearbyen banker jeg på i et hus, hvor jeg kan se der hænger mange malerier på væggene. En flot gråskægget herre kommer ud, det er maleren Olaf Storø, som peger og siger, at Artica er den næste bygning. Jeg går derhen – det er en anonym rød lagerbygning. Indefra vinker en person til mig. Han står med en klarinet. I et andet vindue står en dame og øver sig på tværfløjte. Artica er fundet. Men hvad er det?

”Kunsten er til stede, hver gang der stilles vigtige spørgsmål. Svalbard er sådan et sted i vor tid”, lyder credoet hos Artica. Det er en kunstworkshop, startet i marts 2017 af en håndfuld billedkunstnere fra forskellige lande. De deles om et værksted, et råt, men praktisk og varmt lokale, hvor de arbejder både individuelt og i fællesskab om diverse projekter.
Gavmildheden er stor! I dag stiller de deres et-rums værksted til rådighed for en gratis frokostkoncert med Carl Nielsens Blæserkvintet – utvivlsomt den nordligste opførelse nogensinde – og bagefter er der krydret suppe med sweet potatoes og kanel, og hele tiden nye kander med frisk kaffe. Der er vel 40 besøgende i alle aldre, også naboen Olaf og udenlandske studerende fra Universitetscentret.
Vi mødes her i isolation, men dermed også i et fællesskab. Alverdens journalister, der forsøger at beskrive, hvad fænomenet ”hygge” er, skulle bare være her.

De søde mennesker i Artica fik sat et hurtigt skilt op på huset, 10 minutter inden koncerten gik i gang. God idé. Om en times tid er her workshop for børn, der kan bygge deres egne instrumenter og undersøge, hvordan lyd bliver til. I morgen kl. 17 lægger Artica rum til festivalens afslutningskoncert – med electronica, naturligvis. Alt sammen begivenheder, der ville være utænkelige her for få år siden.
”That’s the future of Longyearbyen”, siger Floortje Zonneveld, hollandsk billedkunstner og en del af fælleskabet på Artica. Kulminernes tid er forbi. Nu skal der skabes nyt.

 

Læs mere om Artica på Facebook her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *